VEU er forkortelse af voksen- og efteruddannelse, som kan være forskellige former for offentlige og private kurser – både faglige og almene. VEU-centrene dækker de offentlige almene og erhvervsrettede uddannelser på det grundlæggende niveau, men har også kendskab til øvrige offentlige voksen- og efteruddannelser
Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) består af cirka 3.000 forskellige uddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser. Uddannelserne fører til en selvstændig kompetence i forhold til at udføre ufaglærte og faglærte jobfunktioner. AMU-uddannelserne dækker alt fra mekaniker til social- og sundhedshjælper kurser.