Høj faglighed i et frugtbart studiemiljø

En veluddannet lærerstab på ca. 25 fastansatte lærere samt et antal timelærere sikrer, at vi kan leve op til vores mål: høj faglighed. Lærerne deltager løbende i såvel faglige som pædagogiske efteruddannelseskurser og konferencer.

Desuden evalueres alle vore undervisningsaktiviteter jævnligt med henblik på at tilpasse undervisningen til elevernes og kursisternes behov.

Høj faglighed bør gå hånd i hånd med et behageligt og inspirerende miljø. Derfor gør alle handelsskolens medarbejdere deres til, at elever, kursister og studerende føler sig godt tilpas her. Foruden velfungerende ydre rammer er de muligheder, der stilles til rådighed for elever og lærere af stor betydning for studiemiljøet. Vi har derfor for længst bevæget os ind i informationssamfundet, og hver elev vil normalt have en PC til rådighed.

Billede